Salat med Palmekål

Jeg er blevet opfordret til at finde på inspiration til Palmekål og ud fra min mands kommentar, så er det vist heller ikke noget jeg har købt så tit.

Vores lokale gårdbutik (Søris som leverer til mange supermarkeder) havde palmekål, hokkaido og rosenkål, så det var det der blev salaten i dag.

Plamekål minder om grønkål, men får en smuk mørk farve, når den steges lidt på panden. Hvis du ikke er så begejstret for grønkål, så er palmekål lidt mildere i smagen. Ernæringsmæssigt er den lige så sund som grønkål, Den er rig på magnesium (vigtig for knoglerne), kalk og især D vitamin som vi kommer til at mangle til vinter.

Det jeg har brugt i denne salat

2 personer

3 palmekål blade
100 gram rosenkål
100 gram bagt hokkaido(ellers brug peberfrugt, hvis det skal være hurtigt)
1 spsk. olie til stegning
150 gram kogt speltkerner(eller quinoa, boghvede kerner, bulgur..)
1 spsk. æbleedikke
1 spsk. olivenolie

Hvad skal du gøre
Tilbered speltkernerne efter anvisning på pakken.

Snit palmekålen fint, fjern det nederste af den grove bund, skyl og skær rosenkål i kvarte.
Svits palmekål og rosenkål på panden i olie et par min.
Bland det sammen med kernene og smag til salt, peber, æbleedikke og olivenolie. Jeg spise fiskefrikadeller til men alt andet kød kan bruges.

Skrub græskaret godt og skær det i skiver på ca. 1 cm. Vend dem med olie og steg dem i ovnen ved 175 grader i 25 min. Dry evt friske krydderurter på inden servering.

Lakse salat

Hvad skal du bruge:
200 gram røget laks
1 agurk
1 håndfuld grønkål eller salat
100 gram tomater
150 gram kogt hvedekerner, bygkerner eller speltkerner.
½ rødløg, tynde strimler

Dressing
1 spsk. æbleeddike
2 spsk. oliveolie
Saft og skal af ½ citron
Salt og peber

Topping
Dild

Kog speltkernerne efter anvisningen på pakken. Halvere agurken og fjern kernerne. Skyl og halvere tomaterne. Skyl salat/ grønkål og blandet sammen med de andre ingredienser.

Grønkål med pære

Hvad skal du bruge

Denne salat har været meget populær efter vi lavede den i august i min gårdhave

100 gram grønkål
3 pære gerne clara friis (de 2 bages i ovnen ved 180 grader 10-15 min)
Lidt citronsaft
1 spsk. Æbleeddike
1 tsk sukrin eller sukker
Salt
2 spsk. Olivenolie

 

Dressing

1 spsk olie
1 spsk. Æbleeddike
1 tsk. Honning eller sirup
1 lille fed hvidløg
Salt og peber

 

Derudover

50 gr blåskimmelost eller ementhaler
2 spsk. valnødder

Bag 2 af pærerne i ovnen ved 180 grader i ca. 15 min. Rens og rib grønkålen og kram kålen, så den falder lidt sammen. Bland de øvrige indgredienser i og top med ost og valnødder

Spinat- og rødebedesalat

Dejlig frisk salat

2 personer

150 gram hvedekerner, bygkerner eller speltkerner.
2 håndfulde spinat
2 små rødbeder
250 gram kyllingebryst
2 spsk. valnødder

Dressing
1 spsk. hvid balsamico
½ tsk. dijonsennep
2 spsk. olivenolie
Salt og peber

Tilsæt balsamico til dressingen. Kog speltkerner efter anvisning på pakken. Kylling steges på panden. Rødbeder skraldes og rives i sammen med spinat. Hæld dressingen over top det med valnødder.

Quinoa med hvide bønner

Mættende frokost salat

2 personer

150 gram kogt quinoa
150 gram hvide bønner (fra dåse)
2 håndfulde frisk spinat
1 fed hvidløg
1 pære
1 rød snackpeber
2 spsk. græskarkerner
Persille/koriander

Dressing
1 spsk. hvid balsamico
½ tsk. dijonsennep
2 spsk. olivenolie
Salt og peber

Tilsæt hvidløg til dressingen. Læg quinoa, bønner, snackpeberfrugt, pære,  spinat og græskarkerner i en skål.Hæld dressingen over og smag til med lime.

Hokkaido kage

Det er sæson for hokkaido og der er utrolig meget mad i et græskar, og græskar fylder godt i maven. Kødet har et lavt indhold af kulhydrater (4,2 g pr. 100 g), hvilket betyder, at du kan spise løs og samtidig holde dit blodsukker stabilt og taljemålet intakt. Græskar er simpelt hen ideel slankemad (24 kcal pr 100 gram)

Græskar indeholder også B-, C- og E-vitaminer.

Mineraler som kalk og magnesium styrker knoglerne. Græskar indeholder meget kalium, som virker positivt på væskebalancen og blodtrykket og styrker hjertet. Stoffet beta-sitosterol balancerer kolesteroltallet.

Denne kage kan også laves med gulerødder istedet for hokkaido, kan du evt finde brugkage krydderier, så kan du bruge det i stedet for nedenstående krydderier.

Hvad skal du bruge

20 stk. 131 kcal

  • 1 lille hokkaido
  • 1 øko appelsin (skal og saft)
  • 6 Æg
  • 1 moden banan
  • 1 dl kokosmælk, light
  • 1 dl smør, smeltet
  • 100 g kokosfibermel
  • l dl mandelmel, fedtreduceret,
  • 1 spsk bagepulver
  • 75 g valnødder
  • 2 tsk kanel, stødt
  • 1 tsk ingefær, stødt
  • 1 tsk. kardemomme, stødt
  • 1 spsk fiberHUSK
  • ½  squash, revet

Hvad skal du gøre:
Stil ovnen til 180 grader. Halvere Hokkaido, fjern kernerne og bag den i ovnen til den er blød ca. 30 min, afkøles, er den økologisk kan du bruge skrælen. Blend græskaren med kokosmælk, appelsin skal og saft.
Pisk æg sammen med 1 banan og tilsæt det smeltet smør og pisk det sammen med hokkaidomosen.  Bland de andre ingredienser i.

 

Bages i ovnen ca. 45 min til den er gennembagt.

Ønsker du en glasur, så kan du blande 200 gr philadelphiaost med 1 spsk. sukker, skal af 1 økologisk appelsin og 1 spsk. saft.