2 slags hindbæris

Super nem og kan spises uden at fryses ned

100 gr frosne hindbær(bør koges – bakterier)
2 spsk kokosmælk
2½ dl græsk yoghurt 2 %
1 tsk vanilje
1 spsk honning
Frisk mynte

Blend hindbærerne og kokosmælken. Tilsæt yoghurt, vanilje og mynte, blend det til en softice, smag til med fiber sirup gold, serveres med det samme eller kan fryses til senere

Du kan også bruge friske bær, vælg rigtig modne bær

2 personer
170 kcal
100 gr jordbær
100 gr hindbær
2 dl skyr
1. tsk vanilje
2 tsk. honning

Blend det hele og læg det i en ismaskine.

Is med havtorn og gulerødder

Denne is smager himmelsk og er kun på 90 kcal

4 personer

100 g æble (skrællet og i små tern)
100 g gulerod (skrællet og revet)
100 g havtorn
1 tsk vanilje
2 æggehvider
1 dl yoghurt
Citronsaft og skal af 1 citron
100 gr sukrin melis
Kom revet gulerødder(jeg snød og brugte gulerodssaft) og æble i mindre stykker i en gryde sammen med de frosne havtorn(fandt dem i COOP), kog dem møre og blend dem med vanilje og sukrin melis. Afkøles.

Æggehviderne piskes stive og blandes sammen med de andre ingredienser. Jeg brugte en ismaskine til at fryse isen, men kan selvfølgelig gøres uden.

I version 2018 er isen suppleret med lidt fedt: pistacienødder og kakaonibs

SENSE

HF1(2) gulerødder
HF3 æggehvider
HF4 havtorn og æble
Mælkeprodukt yoghurt

Muslibarer med søde kartofler

Ideel til dig der har brug for noget med på farten, eller har måske svært ved at spise morgenmad

Hvad skal du bruge

4 personer
250 g sød kartofler
2 spsk. fibersirup clear
1½ spsk. kokosolie, stuetemperatur
2 tsk brunkage krydderi
1 kvsp. salt
4 dl grovvalsede havregryn
8 spsk blandet nødder eller frø(mandler, valnøddekerner, chia, sesam, cashewnødder)

Forvarm ovnen på 200 grader.
Varm siruppen op med kokosolie indtil det bobler. Kog kartoflerne møre og mos dem i en minihakker sammen med de andre ingredienser.
Beklæd et ildfast fad med et vådt opvredet bagepapir.
Sæt fadet i ovnen i 1 time, indtil barrene er helt sprøde og overfladen er fast og mørk gylden. Lad det derefter køle helt af, inden du skærer barerne ud.
Opbevar i en lufttæt beholder i køleskabet

Sense

HF 1+2 Søde kartofler
HF 4 havregryn
Fedt nødder, frø og olie

315 kcal pr. bar

Energi1326 kJ
Fedt15,8 g
Mættede fedtsyrer6,04 g
Monoumættede fedtsyrer4,2 g
Polyumættede fedtsyrer4,51 g
Kulhydrat, tilgængelig31,7 g
Sukkerarter3,43 g
Kostfibre7,51 g
Protein8,25 g

Sunde gluten fri granola barer med nødder, kokos og sirup.

Opskrifter på granola barer, du kan selv kan lave derhjemme, i stedet for at købe dem færdiglavet. Det er noget så simpelt at lave, at det ikke er værd at købe dem færdige. Du skal bare blande nødder, kokosmel og fiber sirup med lidt vand sammen.
10 barer

Hvad skal du bruge
0,75 dl rå mandler
0,75 dl rå cashewnødder
1 ½ dl usødet kokosmel
½ dl fiber sirup clear
3 spsk vand
Knivspids salt
1 tsk vanilje

Andre ingredienser at tilføje: tørrede frugter,frø (chia, sesam, hørfrø)
Instruktioner
1. Forvarm ovnen til 200 grader. Kog sirup, salt, vand og vanilje op i en lille gryde over medium varme, indtil det begynder at boble. Rør jævnligt.
2. Rist nødder og kokos, i ovnen, lige indtil kokos er duftende og let gylden omkring 8-10 minutter.
3. Når siruppen bobler blandes nødder og kokosnødder i gryden, omrøring godt til en fast masse.. Blanding kan synes tør. Spred ud på et fugtig bagepapir i en firkantet form til  ca.2 cm tyk, jeg bruger resten af bagepapiret til at presse dejen sammen.
4. Lad dem afkøle på køkkenbordet i 45 minutter.
5. Når den er afkølet, flyt dem op på et skærebræt (i ét stykke), og med en stor skarp kniv, skæres barer  i 10 stykker.

 

Sense

Barrene tæller i fedtgruppen: 15 gr = 1 spsk fedt.

 

Kikærtepandekager

Hvedemel går hurtigt i blodsukkeret, og det er sådan mavefedmen opstår, når man får en dårlig følsomhed over for insulin. Hvis man for alvor vil af med fedtet på maven, så er det en god idé at skifte alt mel i sin kost ud.

Kikærtemel  indeholder 5 gange så mange proteiner som almindelig rugbrød, men er stadig rige på kulhydrater, men er til gengæld også rige på kostfibre.

(4 personer)

Hvad skal du bruge
200 gr kikærtemel
1 tsk salt
1-1½ del vand
2 spsk olivenolie med merian
1 dåse tun
1 spsk ægte mayonaise
2 spsk skyr
400 gr tomater
friske krydderurter
Pandekager
Hæld vand og oregano/merian olivenolie i en blender eller skål. Tilsæt kikærtemel sammen med salt. Varm en non stick pande, tilsæt lidt oregano olivenolie , hæld dejen op i små klatter(evt bruger jeg små stålforme fra Mette Blomsterberg)som en pandekage . Steg 3 til 4 minutter ved middel temperatur .

Bland tun med mayo, skyr. Servere pandekagerne med tun og en tomatsalat

Koldskål

En af favoritterne blandt mine 3 piger er koldskål, rigtig mange af de færdige koldskål indeholder en del sukker, derfor er jeg rigtig glad for at Helena fra sukrin delte denne, som smager som gammeldavs koldskål

Hvad skal du bruge

4 æggeblommer
3 spsk Sukrin melis
1 l kærnemælk
4 spsk cremefraiche 9%
2 tsk vaniljepulver
Revet skal og saft af 1 usprøjtet citron
400 gr. Jordbær
Fremgangsmåde:
Pisk æggeblommer med Sukrin og vanilje. Pisk cremefraiche og citronsaft og-skal i. Pisk det sammen med kærnemælken.
Servere det med jordbær og evt musli eller mandler

Kylling med søde kartofler og salsa med sorte bønner

Hvad skal du bruge

4 personer

400 gr kylling inderfilet
2 tsk Smokey sally(eller bland den selv med røget paprika hvidløgspulver, std koriander, oregano)
200 gr forkogte sorte bønner
1 løg
1 hvidløg
olivenolie
1 dl bouillon
saft af lime
½ dåse cherry tomater på dåse
½ kg søde kartofler
4 spsk revet cheddarost
Salat
Spidskål
æble
æbleeddike

Kyllingen er vendt i Smokey sally og stegt i ovnen med lidt olie, de sidste 5 min lagde jeg den revet ost hen over kyllingen.
Bønnemosen smager fantastisk og lav gerne til flere dage. Blend bønner, med hvidløg og alm løg, bouillon og cherrytomaterne, læg det gerne i ovnen med kyllingen eller giv det et opkog.
De søde kartofler skæreres i mindre stykker og bages i ovnen med lidt olivenolie i ca 15 min.
jeg servere det med lidt spidskål med mango og æbleeddike

Sense
HF 1+2 Cherrytomater, spidskål, løg, søde kartofler
HF 3 Sorte bønner og kylling
HF 4 sparet for lidt mere protein
Fedt: olivenolie og cheddarost

Kylling inderfilet til 3 dage

Kylling ender hyppigst på danskernes middagstallerken, afslører ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer. Årsagerne til førstepladsen er bl.a., at frygten for bakterier er aftaget, lyder eksperternes vurdering.
Selvom stegt flæsk er Danmarks nationalret, og mange sværger til spaghetti med kødsovs, er det faktisk kyllingefilet, som vi hyppigst sætter til livs, når der står aftensmad på menuen.

Ifølge en ny befolkningsundersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for Landbrug & Fødevarer, svarer 63 pct. af de adspurgte, at de har spist kylling inden for de sidste to måneder. På andenpladsen over mest populære aftensmåltider kommer hakkebøffer, som 59 pct. af alle adspurgte har sat på middagsbordet.

Her kommer 3 forskellige forslag med kylling i kun i ét fad, som du nemt kan fryse ned:

Variere dine krydderier jeg har brugt de økologiske krydderier fra Mill& mortar: COLOMBO CURRY, Smokey-sally og deres nye krydderier Mermaid’s Bite. Spar tid ved at forberede to eller tre varianter af kylling på en gang, ved hjælp af aluminiumsfolie opdeling i din pande.

Find de 3 opskrifter
Kylling i karry, der har jeg brugt opskriften fra boller i karry
Kylling med søde kartofler og bønnemos
Kylling med kålsalat

Rabarbersaft

ca. 1 liter

Ingredienser:

½ kilo rabarber
200 g Sukrin melis
1 l vand
1 økologisk citron
1 vaniljestang
Skær rabarber ud i små stykker og læg dem i en gryde sammen med Sukrin, vaniljestang, vand, og citron skåret i ca. 8 stykker.
Bring det hel i kog og lad det simre i ca. 5-10 min. Tag gryden af varmen og lad saften trække i 30 min.
Sigt den afkølede rabarbersaft igennem en sigte – mos let med en ske.
Hæld den færdige saft på flaske og sæt i køleskabet.

Salat med jodskokke chips

Denne salat var svær at holde fingrene fra med de sprøde jordskokkechips og de glaseret pekannødder

Opskriften er til 2 personer

2 håndfuld  jordskokker
2 håndfuld babyspinat og Napolitana salat
1 pære
1 granatæble
2 spsk pekannødder eller valnødder
Salt og friskkværnet peber
2 spsk Olivenolie med citron

Skyl og skræl jordskokkerne. Snit dem i meget tynde skiver og  steg dem i Actifry eller i oven med 1 spsk olie til de er helt sprøde, som chips. Skyl pæren, halver den og fjern kernehuset. Skær den i små bider. Rist nødderne på en pande – gerne med list fiber sirup. Vend forsigtigt alle ingredienser til jordskoksalaten sammen i en skål og smag til med det sidste af olien, salt og peber.