Salat “mens vi venter på foråret”

Imedens vi venter på forårsgrøntsager, så blev det denne salat inspireret af de få grøntsager der var i gårdbutikken, men smagen var himmelsk og smagsløgene blev forkælet -især med det søde fra de bagte grøntsager, syre fra clementinerne, umami  fra nødderne

Hvad skal du bruge

4 personer

  • 2 dl. kogte sorte ris (1 dl. rå svare ca. til 2 dl)
  • 1 stor sød kartoffel, tern
  • 200 gram små halve kartofler, bagt
  • 6-8 rosenkål, skåret i kvarte
  • 2 rødbeder kogte (eller bagt), skrællede og skåret i tern
  • ½ knoldselleri, tern og bagt
  • 2-3 clementiner, skraldet og i filetter
  • 2 spsk. valnødder
  • 1 håndfuld færdig salat gerne med den lidt bitter radicchio
  • 2 spsk. olivenolie og 1 spsk. æbleeddike
  • 1 tsk. salt
  • 400 gram kyllingebryst

Risen koges efter anvisning på pakken.

Kyllingebrysterne koges i vandet i 15 minutter, hvorefter de lægger yderligere 15 minutter i vandet. Det gør at kyllingen bliver lækker saftig. Du kan sagtens lade det koge længere og trække længere, det bliver det kun mere mørt af.

Mens kyllingen koger, kan du forberede grøntsage

Knoldselleri, sød kartoffel og rødbederne skraldes og skæres i tern, vendes i olie og salt og bages i ovnen i ca. 30 min ved 180 grader.

Kartoflerne koges 10 min og bages i ovnen i ca. 20-25 min.

De øvrige grøntsager ordnes og anrettes på et fad.

Dressing af olie og æbleeddike hældes over inden spisning.

Mexicansk tilbehør til tacos

Når vi skal sidde lidt længere over maden og hygger, så er mexicansk mad en god idé. Alle kan selv lave deres egne tacos med det tilbehør, de bedst kan lide(kød, salat, dips og tilbehør). Ud over at være farverigt er der jo også knald på smagene.

Vi fik kylling til.

Guacamole med mango

Hvad skal du bruge:

  • 4 mellemstore avocadoer
  • 1 mango små terninger, jeg brugte frosne fra rema1000
  • ½ røde løg små terninger
  • 2 jalapeños hakket
  • ½ kop koriander hakket (evt persille)
  • 1/2 tsk chipotle krydderier
  • ¼ tsk cayenne
  • 1/2 spidskommen
  • 1 limefrugt
  • 1 tsk salt

Hvad skal du gøre

Mos din avocado med en gaffel i en skål eller blend den i en minihakker.
Tilsæt resten af ​​ingredienserne og bland grundigt.

Nyd med chips eller grøntsager.

Tilbehør

  • 150 gram ris, koges efter anvisning på pakken.
  • Cherrytomater, halveret og gerne i forskellige farver
  • Rød og gul peberfrugt, tern
  • Hjertesalt i strimler
  • 1 dåse majs
  • 1 agurk i skiver
  • 1 rødløg i skiver
  • 1-2 mango i tern
  • Fraiche 9 %

Risene koges efter anvisning på pakken, andre ris kan også bruges end de sorte.

Grøntsagerne skylles og skæres i tern og tomaterne halveres. Salaten snittes fint.

Fraichen serveres i en skål ved siden af.

Spis det sammen tacos/madpandekager og kyllingebryst.