(billedet venligst lånt af Dit smørrebrød)

Det var en hård tid og stressende tid på arbejdet, der var to, som lige havde sagt op og jeg måtte derfor arbejde over tid de fleste af ugens dage. Oven i var min kæreste og jeg gået fra hinanden og det føltes derfor ensomt, at komme hjem til en hel tom lejlighed hver dag efter arbejde.

En dag på vej hjem fra en ekstra hård arbejdsdag, fyldt op med møder og deadlines, går jeg forbi en lille nyåbnet bagerbutik. Jeg får øje på en stor indbydende romkugle i vinduet. Jeg havde en indre kamp i mit hoved, da jeg jo godt ved, at jeg ikke har brug for de ekstra kalorier, men tænker: ”en enkelt skader jo ikke”.

Jeg går ind i den velduftende bagerbutik og beder om en enkelt romkugle.

Dette var begyndelsen på venskabet med min falske ven ”hr. Romkugle”, som blev en fastforankret og vigtig del af min hverdagsrutine i flere år. Hver dag efter arbejde, gik jeg ind og købte en romkugle på vej hjem. Det gjorde det nemmere for mig at komme igennem de hårde arbejdsdage og gav mig en stor tryghed at vide, at jeg efter arbejde kunne se frem til at nyde en romkugle på sofaen. Det gav en stærk dopaminfølelse af velvære og tryghed. Til sidst begyndte det at tage overhånd, en romkugle, der svare til en spisekasse på Sense blev til ½-1 kilo mere på sidebenene  om ugen og bukserne begyndte at stramme mere og mere og jeg var ikke længere tilfreds med, hvordan jeg så ud. Jeg prøvede at tabe mig af flere omgange, men det var svært. For ikke og alene skulle jeg lægge min livsstil om, jeg skulle også sige farvel til en god ven, romkuglen. Romkuglen, som havde hjulpet mig med at komme igennem dagene og som gav mig den tryghed i hverdagen, jeg havde brug for.

Min falske ven gav mig falsk tryghed og udsatte mit helbred for fare
Det sidste halve år havde jeg taget mere end 10 kilo på og kunne ikke finde motivationen til at komme af med kiloene. Jeg var desuden begyndt at føle mig ualmindeligt træt og energiforlagt. Jeg besluttede derfor at bestille en tid hos lægen  og få lavet en sundhedsundersøgelse. Et par uger efter undersøgelsen, talte jeg i telefon med mine læge, som fortalte, at der var en god grund til, at jeg havde følt mig så udmattet og energiforladt, jeg havde nemlig fået prædiabetes, et forstadie til sukkersyge.

Jeg var i chok og kunne ikke forstå det. Jeg vidste godt, at jeg havde taget på, men havde ikke – i min vildeste fantasi – forestillet mig, at det stod så slemt til, at jeg var ved at udvikle sukkersyge.

Turen forbi bageren holdte mig i gang, den holdte mig ikke tilbage, det var den ene ven der aldrig klagede. Hvordan kunne jeg forlade den? Hvad ville jeg gøre uden den? Hvor ensom ville jeg være, hvis jeg stoppede med at køre forbi bageren? Hver morgen var den samme kamp” I dag vil jeg overbevise mig om at stoppe med at købe en romkugle, men hver eftermiddag vil kampen tabes af frygt for ensomhed.

Det var dér, at det for alvor gik op for mig, at ”hr. romkugle” som havde været min trofaste ven gennem længere tid, i virkeligheden var en falsk ven. En falsk ven, der havde givet mig falsk tryghed og endda var skyld i, at mit helbred nu var udsat for fare. Jeg besluttede mig for, at det var sidste gang, jeg havde sat tænderne i en romkugle. Nu skulle der andre boller på suppen! Heldigvis fortalte lægen mig også, at prædiabetes er den eneste form for diabetes, der kan kureres ved sund kost og fysisk aktivitet. Jeg så det derfor som et wakeup-call til at komme i gang med at leve det liv, jeg længe havde fantaseret og drømt om. Et liv, hvor jeg ikke afskar mig selv fra sociale aktiviteter, trøstespiste på sofaen og lod frygten for at fejle styre mit liv.

Jeg startede hos en kostvejleder og vanecoach, som hjalp mig med, at forstå de nemme kostprincipper, som lå bag Sense, hvor det ikke delte fødevare op i tilladte og forbudte fødevare, men helt almindelig mad. Efter et par måneder startede jeg på et træningshold, hvor jeg gik 2 gange om ugen. I starten følte jeg at bryde med Hr. Romkugle, var som at miste sin bedste ven. Det var en følelsesmæssig rutsjebane og jeg gik ofte hvileløs rundt i lejligheden når jeg kom hjem og græd ofte over mig selv. Men ved at stoppe med følgeskabet hjem fra bageren, genvandt jeg en endnu bedre ven, og lærte at elske en anden.

Jeg lærte endelig at elske mig selv

Jeg fik hurtigt opbygget gode relationer til de andre på holdet, som jeg mødtes med til spisning på Senseholdet en gang om måneden. Samtidig endte jeg med at tabe  15 kilo og oplevede at have tætsiddende tøj på, uden at føle mig ukomfortabel. Tværtimod følte jeg mig som en attraktiv og bedre udgave af mig selv. Vægttabet havde gjort mig meget mere selvsikker, hvilket også gjorde det lettere for mig at komme ud og socialisere med nye mennesker. Jeg fik opbygget en masse gode relationer, som fjernede den ensomheds- og tomhedsfølelse, jeg tidligere forsøgt at formindske ved at spise romkugler og vigtigst af alt: jeg havde aldrig følt større selvtilfredshed og lykke i mit liv. Ikke den kortvarige dopamin lykke, som romkuglerne havde givet mig, men en ægte og langvarig lykke.

Kom i gang med at lev det liv, du drømmer om! – Få et kærligt, men effektivt skub til at kickstarte dit vægttab!

Det er tid til forandring. Tid til at være selvkærlig, skabe indre frihed og selvtilfredshed, så du kan leve det liv, du virkelig ønsker. Det er tid til at vokse og til at begynde at tænke positivt om dig selv og udforske, hvad du vil, fremfor at sætte evige begrænsninger for dig selv. Få et kærligt, men effektivt skub til at kickstarte dit vægttab og kom med på et afmine hold i enten Lyngby, Husum eller Ølstykke.

Find dit hold her: