Vanilje is opskrift med citron olivenolie

Jeg bruger ofte en god olivenolie med citron i lidt yoghurt eller skyr, så da vi skulle havde gæster i går ville jeg prøve en olien i en is, og Niels synes det smagte, som hjemme hos sin egen mor som vaniljeis eller måske citronfromage. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver denne.

Portionen giver ca 1 liter is

½ liter mælk (jeg brugte sødmælk, men minimælk er også ok)
1 vaniljestang
4 æggeblommer
100 gr sukrin
3 spsk olie med citron
2 spsk fiber sirup clear eller honning

Kog mælken med vaniljestangen.
Pisk æggeblommer og sukker i en skål. Hæld den kogende mælk i og rør konstant.
Kog fløden over svag varme, uden at det koger og under konstant omrøring, indtil cremen bliver tykkere.

Lad det afkøle og derefter tilføje olie, sirup/honning under omrøring..

Afkøl isen ved at hæld det i ismaskinen eller i fryseren.

Culotte med kantareller, figner og brombær

Antal personer: 4

  • frisk timian
  • ½ kg kantareller
  • 125 g brombær
  • 4 friske figner
  • Stor bundt persille
  • 1 kg Culotte (lav evt ekstra til salat næste dag)
  • 1 spsk. smør
  • friskkværnet peber
  • Hvid trøffelolie

Ovnstegte/grillede kartofler:

  • 400 g babykartofler/søde kartofler
  • 2 spsk olivenolie
  • 3 spsk. groft salt

 

  1. Steg Culotten med salt og peber i ovnen ca 45 min, den bliver bedst hvis den hviler en ½ time.
  2. Ovnstegte kartofler: Tænd ovnen på 225°. Skyl kartoflerne grundigt, og vend dem med olivenolie og salt. Læg dem i et ovnfast fad, og bag dem i ovnen i ca. 25 minutter, eller til de er møre. Vend rundt i dem undervejs.
  3. Rens kantarellerne forsigtigt. Brug så lidt vand som muligt, men sørg for at børste jord og snavs af og fjerne pletter med en lille kniv.
  4. Skyl bær og figner. Skær fignerne i kvarter. Skyl persillen, og hak den fint.
  5.  Varm en pande op med 1 spsk smør sammen med timian, rist kantarellerne i 3 min, hæld de kvarte figner på 1 min. Sluk for panden og bland brombærene i sammen med trøffelolien, salt og peber.

Salat med Savoykål

Jeg faldt over et savoykål hos min grønthandler og det er faktisk noget jeg meget sjældent køber, men det er da helt forkert for det smager rigtig godt frisk og sprødt og stadigvæk mild i smagen

Savoykål er velegnet smagt med frugt som æbler, appelsin, tørret dadler og ristet nødder.

Hvad skal du bruge

2-3 personer

½ savoykål
1 æble
granatæblekerner fra ½ granatæble
2 spsk nødder(valnødder, pekan)
2 dadler
½ rødløg

Dressing
Æbleeddike
olivenolie

Rist hakkede nødder på en tør pande og bland det sammen med de øvrige ingredienser.
Dressingen røres sammen og hældes over salaten.

En fælles begravelse for alle vores dårlige vaner

Næste uges tema handler om de mange usunde vaner, som tilsammen udgør en usund livsstil.

Det er på tide at komme de dårlige vaner til livs. De skal ikke sættes på pause for en kort stund og heller ikke erstattes med en anden lignende light version af vanen, men fuldstændig aflives og destrueres. Vi kan tilmed holde en fælles begravelse for alle vores dårlige vaner. De dårlige vaner skal være noget, du skal kunne sige ”gud ja – det var dengang jeg købte slik i netto – tænk engang” og ligge så langt væk, at det ikke er noget vi længere har lyst til. Det skal ikke foragtes, men accepteres at det var en slidt krykke, der engang var nødvendig at hive frem, men som du ikke længere har behov for – eller lyst til.

Vanemennesker

Når jeg mødes med nye medlemmer, bestræber jeg mig gang på gang på, at lære dem at kende for, at kunne hjælpe hvert enkelt medlem bedst muligt. Når det er sagt, er der nogle aspekter, som jeg altid kan tage med som vigtige faktorer for succesen af livsstilsændringen. På tværs af aldre, størrelser, sociale klasser osv. ser jeg gennemgående personlighedstræk, der har med vaner og tryghed at gøre. Når alt kommer til alt er vi alle blot mennesker og vi findes i mange forskellige størrelser, farver og typer. Diversiteten af typer er hvad der gør os unikke, men vi skal huske på at vi basalt set er flokdyr, som har brug for hinanden – og så er vi vanemennesker.

Du kan have nok så fleksibel en hverdag, hvor impulsive aftaler, nye oplevelser og skiftende arbejdstider pryder kalenderen med små noter om hvordan lige denne uge kommer til, at hænge sammen –  og stadig være et vanemenneske.

Hvad er en vane?

Vores vaner kan være et pusterum, hvor vi gør noget godt for os selv, som vi ved giver os den nødvendige ro, energi eller omsorg. Det kan være en rygepause, en slikskål når børnene er lagt eller noget helt tredje, der på mange måder bliver tillagt et mønster og en eksistentiel betydning. Det er noget vi støtter os til som en slidt krykke og en måde at håndtere forskellige situationer på.

Sådan startede det

Fra barnsben har vores hjerner fungeret således, at vi husker hvordan forskellige situationer skal håndteres bedst muligt. Hjernen husker følelser og forbinder disse med løsninger på situationer. Forskning viser at det kun kræver 3 situationer, hvor du bruger eksempelvis chokolade som løsningen på, at være ked af det før det bliver en vane. Nydelsescenteret i hjernen bliver stimuleret og det husker hjernen. Har du brugt chokolade som redskab mere end 3 gange? Så er trøstespisning hjernens måde at guide dig til en mulig løsning på situationen. Samme er gældende for rygning der for mange giver en ro og hjælper kroppen til at slappe af.

Gode vs. Dårlige vaner

Når en vane tegner sig et destruktivt mønster med betydelige bivirkninger, der i en eller flere sammenhænge står i vejen og forhindrer dig, i at opnå et resultat – er det en dårlig vane. Den gode vane er foruden alle ovenstående, og kan eksempelvis være roen du opnår ved, at søge ud mod havet og gå en lang tur. Disse gode vaner skal du holde fast i og pleje. Modsat er de destruktive vaner ofte den nemme løsning (det kan ikke altid være nemt at komme ud og trække vejret ved havet), og de dårlige vaner har derfor en tendens til, at være en del af hverdagen i et langt stykke tid før dets negative bivirkninger viser sig og erkendelsen af dets eksistens kommer.

Erkend dine dårlige vaner

Første step i destruktionsfasen er at erkende at en vane står i vejen og saboterer et mål ved at gentage de handlinger, der gang på gang er stopklodsen for succes.  Det er utrolig vigtig at gøre klart for sig selv, at det ikke er en pause fra de dårlige vaner og at trygheden, som normalt blev fundet her, skal findes et andet sted. Er din dårlige vaner ½ kg slik før sengetid er det ikke ens betydende med, at du aldrig mere må spise slik igen. Det skal bare foregå på en anderledes måde. Efter erkendelsen af den dårlige vane skal vi gøre klart for os selv, at destruktionen skal være permanent. En slankekur er at holde en bagdør på klem, hvor du altid kan give dig selv love til, at falde tilbage i de gamle mønstre, fordi du egentlig gik halvhjertet til den sunde livsstil til at begynde med. Vi skal smække bagdøren og aldrig mere kigge tilbage, fordi vi ved at den sunde livsstil vil give dig en lang række sunde vaner, som ikke bider dig bagi med kedelige bivirkninger og følelsen af hele tiden at fejle.

På mine hold arbejder vi også med den psykiske del af livsstilsændringen. De der forstår hvorfor det er gået galt igen og igen, har fat i den lange ende og herfra kan vi arbejde hen imod en konstruktiv og langsigtet løsning. Vi må aldrig stoppe med, at arbejde med os selv og udfordre os selv i alle sammenhænge. Når først du har erkendt at en vane står i vejen er næste skridt at finde ud af hvorfor du har behov for dét din vane giver dig. Er det omsorg? Er det stress? Kedsomhed? Kom på mine hold i næste uge og hør meget mere om, hvad vi kan gøre for at skille os af med de dårlige vaner. Måske du havde en dårlig vane du slet ikke er klar over? Kom og bliv vejet og lad os tage nogle gode konstruktive, fornuftige og ikke mindst fantastiske skridt hen imod en sund livsstilsændring.

Savoysalat

Jeg faldt over et savoykål hos min grønthandler og det er faktisk et jeg meget sjældent køber, men det er da helt forkert for det smager rigtig godt frisk og sprødt og stadigvæk mild i smagen

Savoykål er velegnet smagt med frugt som æbler, appelsin, tørret dadler og ristet nødder.

Hvad skal du bruge

2-3 personer

½ savoykål
1 dl rød quinoa
1 appelsin
2 spsk mandler
1 bundt persille
2 dadler

Dressing
2 spsk olivenolie
1 spsk sennep
2 cm revet ingefær
1 spsk fibersirup clear
peber

Kog quinoa i 2 dl vand i 25 min. Skyl og snit kålen fint. Skær appelsinfileterne ud af appelsin hæld saft hen over kålen. Rist hakkede mandler på en tør pande og bland det sammen med de øvrige ingredienser.
Dressingen røres sammen og hældes over salaten.

Blommetærte

4 personer (136 kcal)

Sæt ovnen på 200 grader

Dejen kan bruges med ferskner, æbler og pærer

4 blommer
2 æg
200 gr græsk Yoghurt 2 %
60 gr mel
1 tsk bagepulver
60 gr sukrin
Vaniljekorn

Blommerne halveres og stenen tages ud og lægges i bunden af en smurt tærteform.

De øvrige ingredienser piskes sammen og hældes i tærteformen, vælg den frugt som du vil og bag den i ovnen i ca. 30 min og spis lidt skyr eller yoghurt rørt op med vanilje.

Mos eller hummus med Hokkaido

Jeg halvere altid en hokkaido og fjerne kernerne og så bager jeg dem i ovnen ved 180 grader i en time, så kan jeg lave mos eller hummus. Hummus har været smagsprøve i denne uge på mine hold og en stor succes, så her kommer 2 opskrifter.

Hummus

Hvad skal du bruge

200 gram kogte kikærter(dåse eller glas kan bruges)
½ hokkaido
4 spsk vand
1 spsk tahin
1 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
spidskommen, salt og peber

Kikærterne skal lægges i blød i 10-12 timer Kog kikærterne med krydderier f.eks timian i 45 min. (du kan også bruge kikærter på dåse, husk at skylle dem grundigt)
Hokkaido skylles og bages uden kerner i ovnen  1 time ved 180 grader
Bland alle ingredienserne sammen i en minihakker og smag til med spidskommen, salt og peber.

 

Mos

½ hokkaido
4 spsk kokosmælk
3 spsk parmesan
1 fed hvidløg
2-3 kviste frisk timian
Salt og peber

Når den halve hokkaido er bagt blendes det sammen med de øvrige ingredienser.

Tips

Vi fik det til pomfritter af bønner  og søde kartofler, men hokkaido smager også godt som fritter

Tomatsalat

Denne tomatsalat ville jeg lave med ribs, men min grønthandler (SØRIS) holder ferie, så det blev med granatæbler, men det smagte nu også dejligt.

2 personer

Hvad skal du bruge
2-3 store tomater
ærteskud eller kørvel
50 gr ribs eller granæbler

1 spsk olivenolie med Merian

Ærteskud eller kørvel skylles og væden presses ud. Skær tomaterne i fine tern og læg dem over det grønne, pynt med bær og en god olivenolie, den med Merian smager helt fantastisk til.

Madguide i Barcelona

Forfatter Caroline Amalie Bødkerholm

Har du endnu ikke drejet globussen og bestemt dig for denne sommers’ ferie destination? Lad denne Barcelona guide være en fristende mulighed, som du kan bruge til, at lade dig inspirere af hvilke skønne spisesteder Barcelona har at byde på. Hvor du skal spise sundt og (virkelig lækkert) langs strandpromenaden og i nærheden af Ramblaen. Når man snakker Barcelona kan man ikke komme uden om den cliché fyldte sætning ”Barcelona har det hele” – Der er strand og storby”. Og det er jo heller ikke helt ved siden af! Denne Barcelona guide afspejler mine veninder og mit aktivitetsniveauet for denne ferie og favorit beskæftigelserne, som hovedsageligt er at nyde solen på stranden, drikke iskaffe og spise lækker mad. Når man rejser flere sammen er det utrolig vigtig at finde spisestederne, som har noget til hver smag, og der har vi virkelig været heldige.

Surf House

Denne lækre strand restaurant er en absolut must try! Deres menukort favner alt fra acai bowl til burger, og derimellem et hav af inspirerende salater, wraps og ricepaper rolls. Det alsidige menukort gjorde det hurtigt til feriens stamsted, som vi besøgte over 5 gange på vores uges ferie i Barcelona. Selvom det begyndte at blive pinligt at komme igen til alle dagens måltider var det ikke noget, der holde os tilbage. Restauranten ligger langs strandpromenaden og er det perfekte sted, at søge kort ly fra solen, og nyde en lækker frokost i den afslappede stemning på Surf House.

 

13884449_10210113603820172_25474445_nIMG_7640

 

 

 

 

 

 

 

 

13874609_10210113605260208_225495060_n

13900380_10210113604900199_1901723451_n-1

Surf House Barcelona, Carrer l’Almirall Aixada 22 – åben alle dage

Makamaka

5 min fra stranden ligger Makamaka, der beskriver sig selv som en (beach burger cafe) og den disciplin mestrer de virkelig også. Burgers er dog ikke det eneste Makamaka kan trylle frem. På billedet er 3 forskellige slags hummus med hjemmelavet knækbrød og gulerødder. Et helt igennem fantastisk mellemmåltid, der MÅ prøves. Min personlige favorit er den flotte rødbede hummus, som jeg skal hjem og eksperimentere med at lave selv.Find den her

IMG_7582 

 

 Passeig de Joan de Borbó, 76, 08039 Barcelona, Spanien

 

El Cercle

Med lyskæder i træerne og en udsigt over tagene, er El Cerle uden tvivl den smukkeste restaurant vi besøgte i Barcelona. Der serveres flot anrettede lækkerier af høj kvalitet og til rimelige penge. Restauranten ligger ovenpå et museum og virker derfor meget fint og eksklusivt. Min veninde og jeg bestilte tun, som vist på den blå tallerken. Vi måtte dog hurtig blive enige om at portionen var for lille og bestilte derefter en skøn laksesalat. De smagfulde retter og de skønne omgivelser gjorde at vi besøgte restauranten endnu en aften, hvor vi fik grillet kylling og grøntsager – det kan bestemt anbefales.

 

IMG_7556IMG_7561

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Egne kokkerier

Det var en fælles ambition at køkkenet i ferie lejligheden skulle bruges for, at undgå at alle måltiderne skulle spises på restaurant. Vores begejstring for de mange cafeer og restauranter gjorde dog at vore egne gastronomiske udfoldelser blev holdt på et minimum. Når det er sagt, var vi fan af Barcelonas svar på skyr (Quark), som var at finde i det lokale supermarked. Frisk frugt og grønt fra mad markedet, der ligger på en sidegade til ramblaen gjorde det nemt at lave en fantastisk salat og morgen toppings.

IMG_7570IMG_7570

IMG_7596IMG_7596

 

Turistfælde

Spisestederne lokaliseret Ramblaen, hvor ivrige tjenere fimser ihærdigt rundt med billeder af tapas og paella, der har et mistænkeligt gråligt skær er ofte mere turistfælder end så meget andet. Ligner det en turistfælde er det højst sandsynligt også en turistfælde .. har vi lært. På vores tur til Gaudis smukke Sagrada Familia hoppede vi med alle 12 ben 6 piger i tarvelige turistfælde. Cesar salaten var en cheesy blend af revet ost, dressing og tør agurk. På alle måder en skuffende oplevelse, der satte kvaliteten af vores øvrige restaurant besøg i stor kontrast. Jeg håber at denne guide vil friste dig til et fremtidig rejsemål i Barcelona, og mindske chancen for de tarvelige turistfælder.